Fotoalbum

 

 

 

 

I maj 2004 tog vi sammen med Christina og Palle til USA for at holde ferie. Vi besøgte flere steder. Den første tur vi var på var en tur til den danske by Solvang (Lokaliseret ved det første B i Santa Barbara) og langs kysten til Santa Barbara. 

 

 

De næste dage var vi i Bakersfield hvor slappede af og nød det gode vejr. Den næste tur var en 2 dages tur til Los Angeles, hvor vi både skulle i Disneyland, Universal Studios og en tur til Hollywood. Første dagen var vi Disneyland (Anaheim på kortet) og havde booket hotel i Disneyland området, hvor vi om aftenen kunne nyde udsigten til fyrværkeriet. Den næste dags første stop gik til Hollywood (Los Angeles på kortet), hvor vi så Mann's Chinese Theater hvor kendtes hånd- og fodaftryk er. Vi gik også en tur på Walk of Fame, hvilket et langt fortorv hvor der er masse stjerner med navne af kendte personer indenfor musik, film og tv branchen. Efter dette tog vi i Universal Studios, for at se bl.a. nogle forskellige lokationer som er blevet brugt i Hollywood film.

Efter endnu et par dage i Bakersfield, gik turen til Death Valley og Las Vegas. Vi kørte først til Death Valley og var der. Derefter kørte vi til Las Vegas, og boede der i 2 nætter. Der sker altid en masse i Las Vegas, da casinoerne aldrig lukket. Vi spillede lidt som sædvanligt og gik nogenlunde lige hjem. På vej hjem fra Las Vegas var vi forbi Hoover Dam, hvilket er en stor dæmning mellem Nevada og Arizona (Ved A'et i Vegas).

Efter endnu et par dage i Bakersfield kørte vi til San Francisco, der havde vi bestilt 2 overnatninger. Vi ankom hen ad eftermiddagen, og brugte resten af dagen på at gå rundt i byen. Næste dag besøgte vi Alcatraz, et fængsel som ligger midt i San Francisco Bay. Resten brugte vi på at gå rundt, men også køre med Cable Cars. Dagen efter kørte vi mod Bakersfield igen, men med et afstik til Big Basin Red Wood (Lokaliseret under O'et i Fremont ved San Francisco). 

Herefter var det tid til at rejse hjemad igen. Vi kørte ca. 3000 km. på de 3 uger vi var afsted, så den lejede bil var da et godt valg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   Familien Jelby´s

    hjemmeside